7 nye forskningsprojekter på daginstitutionsområdet

Et billede af bøger på to hylder på en bogreol.

Pr. februar 2025 har vi søsat syv nye forskningsprojekter med støtte fra centrets BUPL-bevilling. Forskerne bag vil over de næste tre år dykke ned i centrale spørgsmål om børns hverdag i daginstitutionen.

Projekterne vil bl.a. undersøge normkritisk pædagogik, sprogets betydning i institutionen, hjemmepasning, forældreinddragelse i tidlige indsatser, digitale medier, ude- og indendørspraksisser, og børns pauser i dagtilbud.

Portrætfotos af forskerne Jo Krøjer & Marta Padovan-Özdemir i sort/hvid filter.

Pædagogisk normkritiks forandringshorisonter – en teoretisk eksplorering

Hvilke forskelligartede teoretiske forståelser i findes i den normkritiske pædagogik? Hvordan kan disse udvikles for at styrke ligestillingsperspektivet?

Forskere: Jo Krøjer & Marta Padovan-Özdemir

Portrætfotos af forskerne Annegrethe Ahrenkiel & Lars Holm i sort/hvid filter.

Sprog og sted i daginstitutioner

Hvordan bidrager hele institutionshverdagen – ikke kun særligt tilrettelagte sprogpædagogiske aktiviteter – til børns sproglige udvikling?

Forskere: Annegrethe Ahrenkiel & Lars Holm

Portrætfoto af forsker Tomas Ellegaard i sort/hvid filter.

Hjemmepasning og daginstitution

Hvordan er hjemmepassende forældre en prisme for forestillinger om og kritik af det institutionelle børneliv, alternativer hertil og samspillet mellem det aktuelle forældreskab og de statslige institutioner?

Forsker: Tomas Ellegaard

Portrætfotos af forskerne Pernille Juhl & Allan Westerling i sort/hvid filter.

Forældreinddragelse i tidlige indsatser på daginstitutionsområdet

Hvordan inddrages forældre i tidlige indsatser i daginstitutioner? Hvad betyder det for den pædagogiske opgave?

Forskere: Allan Westerling & Pernille Juhl

Portrætfotos af forskerne Eva Gulløv & Karen Ida Dannesboe i sort/hvid filter.

Tid og digitale teknologier i små børns liv

Hvilke forestillinger om børn, trivsel, pædagogik og familieliv kommer til syne i i normative debatter om digitale medier, og i prioriteringer relateret til digitale tidspraksisser i små børns liv?

Forskere: Eva Gulløv & Karen ida Dannesboe

Portrætfoto af forsker Niklas Alexander Chimirri i sort/hvid filter.

Tid og sted i små børns dagligdag

Hvordan påvirker steder børns medbestemmelse i den tidslige organisering af pædagogiske aktiviteter? Og hænger valget af aktivitetssteder sammen med pædagogers og forældres forestillinger om det gode børneliv?

Forsker: Niklas Alexander Chimirri

Portrætfoto af forsker Dil Bach i sort/hvid filter.

Børns mulighed og behov for pauser i børnehaven

Hvad siger pausepraksisser om småbørnspædagogik, forestillinger om børn og børnehaver samt børns livsbetingelser og handlemuligheder?

Forsker: Dil Bach

 
Forrige
Forrige

Bogreception: Børns kulturoplevelser - Et udviklingspsykologisk perspektiv

Næste
Næste

Gratis temaeftermiddag: Bæredygtighed i dagtilbud - udenfor og indenfor?