Hvordan kan man arbejde med ligestilling og mangfoldighed i hverdagen? I dette afsnit fortæller lektor Marta Padovan-Özdemir, hvordan man kan vende blikket mod sin evalueringskultur, “hacke” den i en normkritisk retning og på den måde styrke ligestillingsarbejdet på en systematisk måde. Hør mere om vejene til en normkritisk evalueringskultur og om, hvordan man kan komme i gang.

Hvad er den pædagogiske værdi af at lade naturen være med til at forme vuggestuehverdagen? Hør mere om det, når socialpsykolog Niklas Alexander Chimirri i dette afsnit fortæller om projektet "Skovbanden".

Leger lige børn bedst? I dette afsnit fortæller professor i antropologi ved DPU, Eva Gulløv, om hvordan børnehavebørn bliver venner med dem, der ligner dem , og undgår dem, de ikke oplever at have noget tilfælles med. 

I Danmark har vi ingen faste ordninger eller betegnelser for de 0-6-årige børns ferier. Alligevel findes der stærke forestillinger om, at ferie er godt for børn - og bekymringer for de børn, der ikke holder ferie nok. I dette afsnit fortæller lektorerne i pædagogisk antropologi, Dil Bach og Karen Ida Dannesboe, om børnehavebørns ferietid.

Forældrebevægelsen #HvorErDerEnVoksen tog fart i 2019 og formåede at presse en lov om minimumsnormeringer i danske daginstitutioner igennem. Tomas Ellegaard, lektor ved RUC, fortæller i dette afsnit om #HvorErDerEnVoksen som social og politisk bevægelse. Hvad var deres motivation, idealer, krav og selvforståelse? Og hvordan lykkedes det at sikre det politiske løfte om minimumsnormeringer?

Inklusionsdagsordenen har flyttet børn med autisme fra specialtilbud til almene daginstitutioner. Hvad betyder dette møde mellem special- og almenpædagogik for det pædagogiske arbejde med små børn med autisme? Og hvad vil det sige at arbejde med et dobbeltblik i den forbindelse? Det fortæller lektor ved DPU, Bjørg Kjær, om i dette afsnit.

Hvordan kan man bruge sang og musik til at skabe gruppebaseret omsorg ved at “holde rum”? Hvordan opleves det for børn at træde ind i sådanne rum, og hvad betyder pædagogernes nærvær i den forbindelse? Det er bl.a. hvad lektor i pædagogik og uddannelsesstudier, Thomas Gitz-Johansen, fortæller om i dette afsnit.

Hvordan ved vi, om børn har det godt i børnehaven? Og hvad betyder det egentlig at have det godt set fra børns egne perspektiver? Kim Rasmussen, lektor i barndomsforskning ved RUC, fortæller om steder til børn, børns egne steder, trivsel som en cirkulær bevægelse - og hvordan det at ytre sig, om hvor man har det godt, handler om demokrati helt ned i børnehøjde. 

Hvordan kommer køn til udtryk i daginstitutionshverdagen, og hvad kan man som pædagog aktivt gøre for at skabe et mere kønsmangfoldigt miljø i daginstitutionen? Lektor i køns- og arbejdslivsstudier, Jo Krøjer, giver i denne episode indblik i, hvordan køn fortsat spiller en rolle i pædagogisk praksis.

Hvordan arbejder pædagoger i daginstitutioner med at støtte og fremme børns sprogudvikling, og hvad kendetegner et godt sprogmiljø? Annegrethe Ahrenkiel, lektor i pædagogik, deler sin indsigt og erfaring fra sine mange år i feltet.

Er der sammenhæng mellem børn og unges mistrivsel og den øgede styring af børns hverdagsliv i daginstitutionerne? Barndomsforsker og professor Jan Kampmann deler indsigter fra sit igangværende forskningsprojekt ’Barndommens institutionalisering og intensivering i velfærdsstaten’, som han udfører i samarbejde med lektor Kim Rasmussen.

Hvilken rolle spiller kulturoplevelser som sang, dans og eventyr i børns følelsesmæssige udvikling? Har vi brug for mere af det i vores daginstitutioner og på pædagoguddannelsen? Svaret er ja, hvis man spørger lektor i pædagogik Thomas Gitz-Johansen, som har forsket i børns kulturoplevelser og emotionelle udvikling i mange år.