Afsluttede projekter
Her har du mulighed for at gå på opdagelse i Center for Daginstitutionsforsknings tidligere projekter. Under projektbeskrivelserne i hvert forskningstema kan du finde links til mere information. Du kan også finde en oversigt over centrets publikationer.
Barndommens vilkår og institutionalisering
-
Vi ser i dag, at hverdagslivet i daginstitutionerne generelt er kommet mere under pres - et læringspres, et tidspres og et pres rettet imod at være fleksibel og formbar. Børnene, også de yngste børn, er således også kommet mere under pres. De skal hurtigere end tidligere præstere noget, og de evalueres og bedømmes. Samtidigt ses der i dag en række krisetegn - den institutionaliserede barndom viser sig i disse år at have en mørk bagside. Et stigende antal børn har det ikke godt - de mistrives.
Dette forskningsprojekt ønskede at undersøge, om der kunne siges at være en sammenhæng mellem disse to udviklingstendenser: en intensivering i velfærdsstaten og dermed også i daginstitutionerne og i børns hverdagsliv på den ene side og en tendens til øget mistrivsel hos børn på den anden side. Projektet lavede tre historiske nedslag og belyste: udviklinger i den politiske styring af daginstitutionsfeltet, tiltag og konsekvenser på kommunalt niveau, forandringer i betingelserne for det pædagogiske arbejde, ændringer i børns hverdagsliv i daginstitutioner samt tendenser og kampe om pædagogisk legitimitet.
Forskere i projektet: Jan Kampmann & Kim Rasmussen
Projektperiode: 01/02/2022 → 31/12/2024
Dette forskningsprojekt var et delprojekt under temaet Barndommens intensivering og det pædagogiske arbejdes styring.
Du kan også læse en artikel om projektet, der uddyber dets relevans, vidensbidrag og metoder!
-
Siden 1970’erne har der været forældremodstand inden for daginstitutionsområdet. Men forældrebevægelsen for minimumsnormeringer #Hvorerderenvoksen skilte sig ud som både større, mere organiseret og politisk indflydelsesrig. #Hvorerderenvoksen formåede i samspil med de pædagogiske fagforeninger at presse en lov om minimumsnormeringer igennem, som havde økonomiske (og muligvis strukturelle) effekter helt ned i den enkelte kommune.
Dette forskningsprojekt ønskede at undersøge forældrebevægelsen som en reaktion og modstand mod en intensivering af barndommen. Gennem interviews med nøglepersoner i bevægelsen samt dokumentstudier af centrale kilder undersøgte projektet #Hvorerderenvoksen som en social og politisk bevægelse og belyste dens motivation, idealer, krav og selvforståelse. Derudover blev det udforsket, hvordan bevægelsen relaterede sig til daginstitutionerne, det pædagogiske personale, fagforeningerne og det politiske system.
Forskere i projektet: Tomas Ellegaard
Projektperiode: 01/02/2022 → 31/12/2024
Dette forskningsprojekt var et delprojekt under temaet Barndommens intensivering og det pædagogiske arbejdes styring.
-
I de senere år har et omfattende fokus på tidlig læring præget daginstitutionernes virke, og tilskyndet pædagoger til at udvikle læringsmiljøer. Formålet med en styrket indsats i forhold til tidlig læring er, at det tænkes at kunne modvirke (lærings)ulighed, der skyldes børnenes forskelligartede hverdagsbetingelser og familiebaggrund. Pædagogisk personale forventes i dag ligeledes at støtte forældre i deres arbejde med at fremme deres børns læring. Spørgsmålet er, hvilke betingelser denne udvidede læringsdagsorden skaber for børn med forskellige familiemæssige baggrunde, og hvilken betydning disse betingelser har for børns orienteringer og deltagelse i daginstitutionen.
Dette forskningsprojekt ønskede at undersøge, hvilken betydning et øget og udvidet læringsfokus havde for forskellige børns aktiviteter i daginstitutionen, samt hvilken betydning familien blev tillagt af det pædagogiske personale i forhold til små børns læring. Gennem etnografisk feltarbejde i en daginstitution og interviews med forældre og pædagoger fokuserede projektet på børns deltagelse i formelle og uformelle læringsmiljøer i børnehaven. Projektet søgte desuden at forstå, hvordan forskelle i børns aktiviteter og ageren hang sammen med organiseringen af læringsmiljøer, børnenes familiebaggrund og de måder, hvorpå børnene og deres familier blev fortolket af daginstitutionens professionelle.
Forskere i projektet: Karen Ida Dannesboe
Projektperiode: 01/02/2022 → 31/12/2024
Dette forskningsprojekt var et delprojekt under temaet: Børns og forældres positioneringer og prioriteringer i hverdagen, ferien og i valg af institution.
-
Et begreb om ’læringstab’ blev udbredt under corona-nedlukningerne, hvor børn var mere hjemme og sammen med deres familier. Med begrebet udtrykkes en bekymring for, om der kan ske et læringstab, når børn er meget hjemme, f.eks. også i den lange sommerferie. Dette gælder børn generelt, men især børn med særlige behov. Det aktuelle fokus på læring, sammen med et ønske om at give alle børn gode muligheder, har skabt fokus på, hvorvidt og hvordan forældre kan understøtte deres børn, når de ikke er i institution.
Dette forskningsprojekt ønskede at undersøge, hvordan familier til de største børnehavebørn brugte sommerferien, og hvordan samt hvorvidt det aktuelle læringsfokus havde betydning i familiernes ferie. Gennem feltarbejde i en daginstitution og interviews med forældre fokuserede projektet på forældrenes prioriteringer i sommerferien samt den rolle, som læringsdagsordenen spillede for tilrettelæggelsen af feriens aktiviteter.
Forskere i projektet: Dil Bach
Projektperiode: 01/02/2022 → 31/12/2024
Dette forskningsprojekt var et delprojekt under temaet Børns og forældres positioneringer og prioriteringer i hverdagen, ferien og i valg af institution.
Du kan også læse en artikel om projektet, der uddyber dets relevans, vidensbidrag og metoder!
-
Dette projekt havde fokus på familieliv og forældreperspektiver på børns læring. Projektet ville følge læringskufferten fra daginstitutionen og med barnet hjem til familien. Her ville projektet udforske, hvordan den spiller ind i familielivet, og hvordan forældrene oplever deres opgaver i forhold til barnet, læring, omsorg m.m. Projektet ønskede altså at studere, hvordan konkrete former for læringsteknologier intervenerer i familiers hverdagsliv. Projektet ønskede at bidrage med konkret viden om familiers håndtering af læringsteknologier, og de måder det understøtter, udfordrer eller forandrer familie -og opdragelsespraksisser samt relationer til det pædagogiske personale.
Forskere i projektet: Pernille Juhl, Karen Ida Dannesboe & Allan Westerling.
Projektperiode: 01/01/2021 → 31/12/2022
Dette forskningsprojekt var et delprojekt under temaet Ulighed, daginstitution og forældre.
-
Dette forskningsprojekt rettede blikket mod pædagoguddannelsen for at undersøgte, hvordan uddannelsen indrettes for at ’imødekomme’ udfordringer i praksisfeltet. Der spørges til, hvorvidt dannelses- og erfaringspædagogiske traditioner får plads i en tid med øget instrumentel kvalitet, uddannelsestænkning, konceptpædagogik og evidensbasering.
Undersøgelsen baserede sig på observationer og interviews med studerende og undervisere.
Forskere i projektet: Steen Baagøe Nielsen
Projektperiode: 01/01/2019 → 31/12/2020
Læs mere om forskningsprojektet her.
-
Normeringer er en omdiskuteret sag – ikke mindst spørgsmålet om, hvordan man overhovedet skal udregne normeringer i daginstitutioner. Interessen i dette forskningsprojekt delte sig i to spørgsmål
1. Hvordan er normeringer blevet til historisk?
2. Hvordan påvirker antallet af professionelle voksne børns aktiviteter?Metoden bestod af dokumentanalyser og observationer i en rækker børnehaver.
Forskere i projektet: Tomas Ellegaard
Projektperiode: 01/01/2019 → 31/12/2020
-
Gennem de senere år har prædefinerede metoder og koncepter gjort deres indtog i daginstitutioner over hele Danmark. Denne ph.d. undersøgte på baggrund af tidligere projekter, hvilken betydning denne udvikling har for den pædagogiske faglighed.
Det centrale undersøgelsesspørgsmål er:
Hvilke faglige betydningsdannelser giver koncepternes stigende udbredelse i daginstitutioner anledning til hos pædagogerne?
Konkret rettes fokus mod følgende:
Hvad betyder den stigende anvendelse af prædefinerede pædagogiske koncepter ifølge pædagogerne for den pædagogiske praksis?
Hvilke problemer og udfordringer rejser anvendelsen af koncepter ifølge pædagogerne, især hvad angår fagligt råderum og professionelt skøn?
Hvilke typer af professionaliseringer synes pædagogernes synteser, positioner og perspektiver at lægge op til?
Metodisk baserede projektet sig på tidligere empiri samt nye dialog møder med pædagogisk personale.
Forskere i projektet: Christian Aabro
Projektperiode: 01/01/2018 → 01/01/2020
-
Projektet undersøgte børns muligheder for at gøre sig demokratiske erfaringer i daginstitutionen. Hvor tidligere forståelser af demokrati i daginstitutionen har fokus på det enkelte barn og dets ønsker, så var det sigtet med denne ph.d. at se på mulighederne for at forstå og arbejde med demokrati som fælles projekt blandt børn og pædagogisk personale.
Det centrale undersøgelsesspørgsmål er:
Hvordan forstås og praktiseres arbejdet med børns demokratiske erfaringer og deltagelse i forpligtende fællesskaber i daginstitutionen? Hvordan kan pædagoger understøtte dette?
Metodisk blev der arbejdet ud fra en kritisk pædagogiske vinkel med et mix af aktionsforskning og etnografisk feltarbejde. Det empiriske materiale vil bestå af forskningscirkler (fælles refleksionsmøder) med pædagoger, interviews og deltager- og videoobservation i udvalgte daginstitutioner samt et afsluttende børneværksted.
Forskere i projektet: Karen Prins
Projektperiode: 01/08/2016 → 01/09/2019
-
Projektet satte fokus på, hvilken betydning den øgede skoleforberedelse i daginstitutionernes har for forældresamarbejdet, på hvilke forestillinger om og barndom, der præger henholdsvis pædagoger og forældre, og på, hvad den øgede skoleforberedelse betyder for pædagogers og forældres forventninger til hinanden. Projektet rettede opmærksomheden om opfattelser af børn som ’afvigende’ og ’normale’ – både i hjem og institution og på, hvordan forskellige i opfattelser får betydning i mødet mellem pædagoger og forældre. Projektet interesserede sig derudover for forskelle mellem forældre knyttet til f.eks. klasse, køn og kultur, og inddrager et internationalt sammenlignende perspektiv på relationen mellem hjem og institution i New Zealand, Danmark og Singapore.
Forskere i projektet: Allan Westerling, Tomas Ellegaard, Bjørg Kjær, Niels Kryger, Karen Ida Dannesboe & Dil Bach
Projektperiode: 01/12/2015 → 01/02/2018
-
Projektet satte fokus på, hvordan den pædagogiske praksis i daginstitutionerne udfolder sig i spændingsfeltet mellem politiske målsætninger og hverdagens gøremål og orienteringer. Gennem en række delprojekter blev opmærksomheden rettet mod at afdække pædagogernes oplevelser og håndteringer af deres praksis og belyse såvel enighed som modsætninger, ambivalens og entydighed i opfattelserne af, hvad der aktuelt er daginstitutionernes opgave. Projektet udforskede på den ene side, hvordan politiske tilgange, så som indførslen af særlige programmer og koncepter eller lokalpolitiske målsætninger om daginstitutionernes integrerende rolle, får betydning i hverdagen. På den anden side belyste projektet, hvordan personalet forstår deres faglige muligheder, prioriterer deres praksis og oplever kommunikation og indflydelse i forhold til forvaltning, forældre og lokalmiljø. Samlet dækker delprojekterne forskellige typer af institutioner: Institutioner i større byer såvel som i mindre bysamfund: institutioner, som indgår i bestemte programmer (f.eks. Fremtidens Dagtilbud) og institutioner, der står relativt autonomt ift. den lokale forvaltning, og institutioner der benytter sig af bestemte koncepter såvel som institutioner, der har valgt at udvikle deres egne metoder for det pædagogiske arbejde. Med denne bredde søgte projektet at belyse, hvordan forskellige daginstitutioner oplever deres samarbejde med forvaltningen, og hvilke udfordringer og muligheder de oplever, at de har i forhold til at tilrettelægge og prioritere deres pædagogiske arbejde.
Forskere i projektet: Annegrethe Ahrenkiel, Jan Kampmann, Niels Warring, Eva Gulløv & Lars Holm.
Projektperiode: 01/09/2015 → 01/05/2018
-
Projektet undersøgte, hvilken viden pædagoger har udviklet og anvendt i deres eget arbejde gennem en stærkt omskiftelig periode, nemlig fra 1970’erne og frem til i dag. Transformationen af pædagogers arbejde hænger sammen med de omfattende reformer og omstruktureringer af daginstitutionsområdet. De har bl.a. betydet, at omfanget af krav til dokumentation og anvendelse af test og koncepter for pædagogisk arbejde er øget betydeligt. Der implementeres i stigende grad målstyring og evidensbaserede metoder i det daglige arbejde, hvilket medvirker til at udgrænse væsentlige aspekter af faglighed og praksisbaseret viden.
Forskere i projektet: Kevin Mogensen, Steen Baagøe Nielsen & Jo Krøjer.
Projektperiode: 01/01/2015 → 01/06/2018
Pædagogisk praksis og forældresamarbejde
-
Igennem de senere år er forældre af både forskere og politikere i stigende grad blevet udråbt som afgørende for deres børns muligheder og læring. Dette har ikke blot skabt nye opgaver for forældre men også for pædagogisk personale, fordi det er dem, der formidler de opgaver, forældre forventes at varetage. Når forældre i stigende grad inddrages på denne måde, skaber det særlige forestillinger om, hvilke opgaver forældre kan og skal løse.
Dette forskningsprojekt ønskede at undersøge, hvilke forståelser af familie og forældreskab pædagoger trak på i deres samarbejde med forældre. Projektet belyste gennem gruppeinterviews og en spørgeskemaundersøgelse bl.a., hvilke dilemmaer pædagoger oplevede i samarbejdet med forældre om børns læring. Derudover søgte projektet svar på, hvordan pædagoger forstod forældrenes roller og ansvar, samt hvilke forståelser af familielivets arbejdsdelinger der blev trukket på i den forbindelse.
Forskere i projektet: Allan Westerling & Pernille Juhl
Projektperiode: 01/02/2022 → 31/12/2024
Du kan også læse en artikel om projektet, der uddyber dets relevans, vidensbidrag og metoder!
-
Projektet ønskede at undersøge på hvilke måder samarbejde og relationer mellem det pædagogiske personale og forældre med etnisk minoritetsbaggrund defineres, praktiseres og opleves fra henholdsvis personalets og forældrenes perspektiv. Hensigten med projektet var at udvikle en forskningsbaseret forståelse af den form for forældresamarbejde, der foregår i institutioner, hvor en væsentlig del af forældregruppen har etnisk minoritetsbaggrund. Projektet forventede at belyse spørgsmål omkring ulighed, daginstitutionspædagogik og etniske minoritetsfamilier. Det var hensigten at bidrage til belysning og debat af disse emner, men også at bidrage til at udvikle begreber og teoretiseringer på dette felt.
Forskere i projektet: Eva Gulløv & Jan Kampmann
Projektperiode:
Dette forskningsprojekt var et delprojekt under temaet Ulighed, daginstitution og forældre.
-
IProjektets problemstilling centrerede sig om daginstitutionens og forældres arbejde med børns udfordringer i overgangen til skole. Projektet undersøgte sammenhængen mellem forståelser af børn og forældres sociale positionering. Projektet ønskede på den ene side at belyse problemstillingen fra daginstitutionernes vinkel ved at undersøge, hvilken rolle pædagogerne tilskriver forældrene ift. børns udfordringer og hvis børnene vækker bekymring. På den anden side søgte projektet at belyse problemstillingen fra forældrevinklen ved at undersøge, hvilken rolle forskelligt positionerede forældre tilskriver daginstitutionen ift. deres børns udfordringer.
Forskere i projektet: Dil Bach
Projektperiode: 01/01/2021 → 31/12/2022
Dette forskningsprojekt var et delprojekt under temaet Ulighed, daginstitution og forældre.
-
Igennem de seneste år er forældre, af forskere og politikere, blevet udråbt til at være af helt afgørende betydning for børns fremtidige muligheder. Dette betyder bl.a. at læring og læringsmiljøer ikke alene er et indsatspunkt i daginstitutionerne, men også i hjemmene. Med udgangspunkt i de såkaldte læringskufferter undersøgte forskerne, hvilke forståelser af læring og læringsmiljøer disse kufferter afspejler samt, hvilken hverdagspraksis og samarbejde sådanne læringsteknologier muliggør i institutionen og hos familien. Undersøgelsen bestod af etnografisk feltarbejde.
Forskere i projektet: Pernille Juhl, Allan Westerling & Karen Ida Dannesboe
Projektperiode:
-
Med baggrund i det netop afsluttede forskningsprojekt ”At have det godt” rettede forskerne blikket mod omsorg i daginstitutionen. Med udgangspunkt i tidligere materiale og en række nye forskningsværksteder forsøgte projektet at svare på, hvordan omsorg udspiller sig; fra personalet, hos børnene, mellem børnene, i institutionernes rammer, samt fra artefakter og ting.
Forskere i projektet: Pernille Juhl, Niklas Alexander Chimirri, Kim Rasmussen & Thomas Gitz-Johansen
Projektperiode: 01/01/2019 → 31/12/2020
-
Projektet fokuserede på forældre, pædagoger og Pædagogisk Psykologisk Rådgivnings (PPR) samarbejde om børn i vanskeligheder. Der spørges til, hvordan pædagoger i samarbejde med PPR forstår disse børn og deres forældre, og hvordan forældrene oplever og erfarer det at have et barn i vanskeligheder og samarbejdet omkring det. Metoden bestod af feltarbejde og interviews.
Forskere i projektet: Bjørg Kjær & Karen Ida Dannesboe
Projektperiode: 01/01/2019 → 31/12/2020
Sprog og kommunikation i daginstitutioner
-
Det var særligt de flersprogede børns tilstedeværelse i daginstitutionerne i 1980´erne, der bidrog til, at børns sproglige udvikling kom på dagsordenen. Et fokus på sprog er kun sidenhen intensiveret. Nu drevet af et politisk fokus på sproget som centralt for at styrke flersprogede børns skoleparathed og integration – og med en lang række programmer og indsatser i daginstitutionerne til følge.
Dette forskningsprojekt ønskede at undersøge sprogmiljøet for flersprogede børn. Projektet bestod af tre dele og kombinerede analyse af statslige styredokumenter, videoetnografisk feltarbejde og værksteder med pædagogisk personale. Første del var en historisk analyse af, hvordan sprog, flersprogethed og flersprogede børns sprogudvikling blev forstået fra 1980’erne til nutiden. Anden del undersøgte det formelle og uformelle sprogmiljø for flersprogede børn i en dansk daginstitution. Her blev der udforsket, hvad der så ud til at understøtte børns lyst til at udtrykke sig og interagere sprogligt i forskellige sammenhænge, og hvad der så ud til at hæmme det. I tredje del diskuterede forskerne i samarbejde med pædagogisk personale, hvordan der kunne udvikles et inkluderende sprogmiljø med en sensitiv sprogpædagogik i forhold til flersprogede børn i danske daginstitutioner.
Forskere i projektet: Annegrethe Ahrenkiel & Lars Holm
Projektperiode: 01/02/2022 → 31/12/2024
Dette forskningsprojekt var et delprojekt under temaet Barndommens intensivering og det pædagogiske arbejdes styring.
Du kan også læse en artikel om projektet, der uddyber dets relevans, vidensbidrag og metoder!
-
I de senere år har et omfattende fokus på tidlig læring præget daginstitutionernes virke, og tilskyndet pædagoger til at udvikle læringsmiljøer. Formålet med en styrket indsats i forhold til tidlig læring er, at det tænkes at kunne modvirke (lærings)ulighed, der skyldes børnenes forskelligartede hverdagsbetingelser og familiebaggrund. Pædagogisk personale forventes i dag ligeledes at støtte forældre i deres arbejde med at fremme deres børns læring. Spørgsmålet er, hvilke betingelser denne udvidede læringsdagsorden skaber for børn med forskellige familiemæssige baggrunde, og hvilken betydning disse betingelser har for børns orienteringer og deltagelse i daginstitutionen.
Dette forskningsprojekt undersøgte, hvilken betydning et øget og udvidet læringsfokus havde for forskellige børns aktiviteter i daginstitutionen, og hvilken betydning familien blev tillagt af det pædagogiske personale ift. små børns læring. Gennem etnografisk feltarbejde i en daginstitution og interviews med forældre og pædagoger fokuserede projektet på børns deltagelse i formelle og uformelle læringsmiljøer i børnehaven. Det søgte desuden at forstå, hvordan forskelle i børns aktiviteter og ageren hang sammen med organiseringen af læringsmiljøer, børnenes familiebaggrund og de måder, hvorpå de og deres familier blev fortolket af daginstitutionens professionelle.
Forskere i projektet: Karen Ida Dannesboe
Projektperiode: 01/02/2022 → 31/12/2024
Dette forskningsprojekt var et delprojekt under temaet Børns og forældres positioneringer og prioriteringer i hverdagen, ferien og i valg af institution.
-
Projektet var baseret på et identificeret behov for at studere børns sprog i et børneperspektiv og som en ressource til kreativ samskabelse. Projektet undersøgte børns samspil med- og medskabelse af det institutionelle sprogmiljø i et børneperspektiv. På denne baggrund diskuterede projektet sprogpædagogiske implikationer i dialog med det pædagogiske personale.
Projektets forståelse af begrebet sprogmiljø ophæver det uhensigtsmæssige skel mellem sprog og kommunikation og kan derigennem være et vidensbidrag, der tilbyder nye måder at forstå børns sprog og sproglige udvikling på.
Forskere i projektet: Annegrethe Ahrenkiel & Lars Holm
Projektperiode: 01/01/2021 → 31/12/2022
Dette forskningsprojekt var et delprojekt under temaet Daginstitution og Børnemiljø - med fokus på børns sprog og ytringer.
-
Projektet havde fokus på det, børn udtrykker og gør med kroppen. Målet med projektet var at beskrive og fortolke;
a) hvad børn ytrer
b) hvor og hvordan de ytrer sig
c) om der responderes, og hvorledes der responderes på børns ytringer. Projektets interesse rettede sig mod, om der kan identificeres resonans, forstået som genklang, samspil, gode vibrationer, og hvad der sker, når børns ytringer leder til resonans og afgørende øjeblikke. Projektet ønskede at bidrage til den faglige debat, diskussion og praksis. Projektets undersøgelser indgik i diskussioner om daginstitutionsmiljøets bidrag til og betydning af børns selv-dannelse, selvfølelse og demokratiske dannelse.Forskere i projektet: Kim Rasmussen
Projektperiode: 01/01/2021 → 31/12/2022
Dette forskningsprojekt var et delprojekt under temaet Daginstitution og Børnemiljø - med fokus på børns sprog og ytringer.
-
Et stigende fokus på børns sprog fra de senere år har udmøntet sig i en omfattende sprogtestning samt et stort antal forsknings- og udviklingsprogrammer, der sigter mod at stimulere og styrke børns sprog. Sprogforståelsen går ofte ud på at styrke børns læsning og ordforråd, der kan ses som en snæver og dekontekstualiseret forståelse af børns sprog. Dette projekt tog afsæt i en helhedsorienteret forståelse og fokuser på den sproglige kommunikation mellem børn – peer talk – som en værdifuld ressource for den sproglige læring. Metoden vil bestå af et dybdegående sprogetnografisk arbejde med en række udvalgte børn, der følges tæt gennem deres dagligdag.
Forskere i projektet: Annegrethe Ahrenkiel, Lars Holm & Lene Skytthe Kaarsberg Schmidt
Projektperiode: 01/01/2019 → 31/12/2020
-
Projektet undersøgte, hvordan børns deltagelse i leg i børnefællesskaber påvirkes af børnenes sproglige og kommunikative kompetencer. Tidligere forskning omkring børn og sprog har en tendens til at fokusere på barn-voksen interaktionens betydning, mens det med denne ph.d. var hensigten at fokusere på barnets perspektiv og synliggøre barn-barn interaktionen i den selvorganiserede leg.
Det centrale undersøgelsesspørgsmål lyder:
På hvilken måde bidrager sproget i barn-barn interaktionen til deltagelsesmuligheder i legefællesskaber i den selvorganiserede leg i dagtilbuddet?
Metodisk blev der i projektet arbejdet ud fra en socialkonstruktivistisk forståelse af, at strukturer og individer hænger sammen og derfor må samtænkes for at kunne give børnenes handlinger mening. Det empiriske materiale vil bestå af en indledende feltanalyse af statslige og kommunale policy-dokumenter efterfulgt af ikke-deltagende observationer i to børnehaver suppleret med fokusgruppe interviews med pædagoger.
Forskere i projektet: Benedicte Schønemann Bernsdorff Jacobsen.
Projektperiode: 01/08/2017 → 01/08/2020
Emotionalitet og æstetik
-
Der er aktuelt et meget svagt fokus på æstetik i dagtilbudsfeltet. Hvor æstetiske aktiviteter som musik, sang, dans, håndarbejde, billedkunst, drama og teater tidligere har haft en vigtig plads i den pædagogiske praksis, er dette fokus væsentligt nedtonet i dag. Også på pædagoguddannelsen er kendskabet til og fortroligheden med æstetiske aktiviteter stort set fraværende. Dette til trods for at megen forskning har peget på æstetik som en vigtig del af børns dannelse og udvikling.
Dette forskningsprojekt satte fokus på de æstetiske og emotionelle aspekter af tilværelsen – særligt i forhold til børns trivsel og udvikling. Gennem psykodynamisk spædbarnsobservation og interviews undersøgte projektet, hvilke emotionelle erfaringer (f.eks. frygt, overraskelse, sorg, afsky, raseri, forventning, henrykkelse, vrede, panik, glæde og tristhed) børn gjorde sig i mødet med æstetiske aktiviteter i dagtilbud. Projektet fokuserede desuden på, hvilke følelser, stemninger og oplevelser, der blev skabt mellem børnene og mellem børn og voksne i forbindelse med æstetiske aktiviteter.
Forskere i projektet: Thomas Gitz-Johansen
Projektperiode: 01/02/2022 → 31/12/2024
Dette forskningsprojekt var et delprojekt under temaet Emotionalitet som potentiel fælles rigdom i pædagogers og børns daginstitutionsliv: En kvalificering af æstetiske, normative og naturrelaterede aspekter af emotionel gensidighed i daginstitutionslivet.
Du kan også læse en artikel om projektet, der uddyber dets relevans, vidensbidrag og metoder.
Desuden har du mulighed for at lytte til en samtale med Thomas Gitz-Johansen, som deler første indsigter fra projektet.
-
Projektet tog udgangspunkt i en antagelse om, at æstetiske erfaringsprocesser er erkendelse gennem sanserne og at både tanker, følelser og krop er aktive undervejs. Projektet ønskede at undersøge et afgrænset æstetisk område for mindre børn, nemlig oplevelsen af eventyr i vuggestuen. Projektet tog udgangspunkt i følgende spørgsmål:
Hvad sker der i vuggestuebørns møde med eventyr?
Hvordan reagerer børnene, hvilke følelser viser de, og hvilke oplevelser med eventyrerne, kan evt. aflæses af deres reaktioner og engagement?
Hvilken rolle har det sociale samspil for meningsskabelsen omkring eventyrene?Projektet ønskede at bidrage med viden om, hvad eventyr kan bidrage med som en sanselig praksis i børnenes hverdagsliv i vuggestuen.
Forskere i projektet: Thomas Gitz-Johansen
Projektperiode: 01/01/2021 → 31/12/2022
Dette forskningsprojekt var et delprojekt under temaet Det sanselige daginstitutionsliv.
Læs mere om forskningsprojektet her
-
Med et tværkulturelt fokus ville dette projekt bruge video-materiale som udgangspunkt for praktikeres refleksion over eget arbejde. Videomaterialet bestod af klip fra institutioner i Danmark og New Zealand. Intentionen var, at pædagoger ved at se video fra egen og en anden kulturel kontekst fik mulighed for at reflektere over og transformere egen praksis.
Forskere i projektet: Allan Westerling & Niels Kryger
Projektperiode: 01/01/2019 → 31/12/2020
-
Projektet ønskede at udvikle forskningsmæssig viden om, hvad det vil sige for børn ’at have det godt’, og på hvordan børn kan ’få det godt’, når de er i daginstitution. Udgangspunktet vil være at betragte børn som ”beings”, og ikke kun som ”becomings”. Projektet udviklede teoretisk og empirisk viden om ’det gode børne liv’ og rette et særligt fokus på børns følelser, udtryk og ytringer, når de er i daginstitution, børns optagethed og rettethed i hverdagen, deres kropslige gøre og ikke mindst deres samspil med hinanden såvel som med det pædagogiske personale. Projektet havde fire delprojekter med hvert deres hovedfokus.
a) Børns optagethed af ting – Niklas Chimirri.
b) Børns gøren/børnekroppens tegn og fortælling - Kim Rasmussen
c) Følelsesmæssige relationer mellem børn og voksne i vuggestuen - Thomas Gitz-Johansen
d) Børns befindende i overgangssituationer i et børneperspektiv – Pernille Juhl
Projektperiode: 28/08/2015 → 01/02/2018
Natur, materialitet og omsorg
-
Tidligere forskning har peget på de sanselige og følelsesmæssige oplevelser som led i at dyrke socialt og økologisk bæredygtige relationer i det pædagogiske arbejde med skovens ikke-menneskelige aktører - f.eks. dyr, planter, svampe, vejret, såvel som menneskeskabte artefakter. Dette møde med ’naturen’ kan netop få betydning for børnenes såvel som voksnes personlige udvikling og som centralt led i den gensidige sociale omsorg, der sker mellem pædagogerne og børnene. Dog kan disse erfaringer med at sanse og føle skovens ’imødekommenhed’ opleves som vanskelige at sætte ord og begreber på.
Dette forskningsprojekt ønskede at udforske den sanselige og følelsesmæssige dimension af naturoplevelser og sætte yderligere ord og begreber på dette. Projektet koblede deltagende observation i naturrelaterede hverdagspraksisser i daginstitutioner med fælles analyseprocesser mellem forskere og pædagoger. Hensigten var bl.a. at undersøge, hvorvidt og hvordan den sanselige og følelsesmæssige dimension af naturoplevelser kunne udvides til daginstitutionens indendørs praksisser.
Forskere i projektet: Niklas A. Chimirri
Projektperiode: 01/02/2022 → 31/12/2024
Dette forskningsprojekt var et delprojekt under temaet Emotionalitet som potentiel fælles rigdom i pædagogers og børns daginstitutionsliv: En kvalificering af æstetiske, normative og naturrelaterede aspekter af emotionel gensidighed i daginstitutionslivet.
Du kan også læse en artikel om projektet, der uddyber dets relevans, vidensbidrag og metoder!
-
Dette projekt arbejdede ud fra en antagelse om, at naturen potentielt kan erfares, mærkes og føles som noget, der drager omsorg for en og som man gensidigt skal drage omsorg for. Hvordan omsorg kommer sanseligt til udtryk, forbliver dog et åbent spørgsmål, som skal udforskes kollektivt sammen med børn og pædagoger. Projektet undersøgte altså, hvordan den sanselige dimension af naturoplevelser bliver til i relation blandt børn og pædagoger, hvordan den kommunikeres i institutionens dagligdag, og hvordan der arbejdes pædagogisk i og med naturoplevelser. Det er ikke kun brugen af naturen, der udforskes, men primært, hvordan individuelle og kollektive sanselige oplevelser bliver til i og med naturen.
Forskere i projektet: Niklas Chimirri
Projektperiode: 01/01/2021 → 31/12/2022
Dette forskningsprojekt var et delprojekt under temaet Det sanselige daginstitutionsliv.
Ulighed og social positionering
-
Diskussioner om køn og etnicitet har længe haft relevans for pædagoger, ledere, forældre og beslutningstagere på dagtilbudsområdet. Forskning har dokumenteret, hvordan majoritetens normer (heteroseksuel hvid middelklasse) i danske børnehaver tages for givet og bliver usynlige. På trods af lovgivning og værdier, der fremmer lighed og inklusion, betyder denne usynlighed, at nogle børn oplever marginalisering, stigmatisering og diskrimination i en tidlig alder. I den nuværende forskning i køn og etnicitet i institutionelle sammenhænge er begrebet emotionalitet enten fraværende eller indgår begrænset. Emotionalitet omhandler den følelsesmæssige oplevelse af sociale forskelle, og derfor er emotionalitet afgørende for vores viden og forståelse af, hvad forskelle betyder, og hvordan de opleves af børn og voksne i daginstitutioner.
Dette forskningsprojekt ønskede, med afsæt i empirisk materiale fra tidligere daginstitutionsprojekter, at udvikle et teori- og begrebsapparat, der kunne indfange emotionalitet. På den måde gjorde projektet det muligt at skabe viden og forståelse for, hvordan børn og voksne følte køns- og etnisk ulighed i daginstitutioner. Ved at tage udgangspunkt i empiriske studier om køns- og etnicitetsmæssige forskelle udviklede projektet et emotionalitetsbegreb, som var egnet til fremtidige studier af (u)lighed i daginstitutionernes hverdagsliv.
Forskere i projektet: Marta Padovan-Özdemir & Jo Krøjer
Projektperiode: 01/02/2022 → 31/12/2024
Dette forskningsprojekt var et delprojekt under temaet Emotionalitet som potentiel fælles rigdom i pædagogers og børns daginstitutionsliv: En kvalificering af æstetiske, normative og naturrelaterede aspekter af emotionel gensidighed i daginstitutionslivet.
Du kan også læse en artikel om projektet, der uddyber dets relevans, vidensbidrag og metoder!
-
Siden 2005 har der været frit børnehave- og skolevalg under forudsætning af plads og social sammensætning. Noget tyder på, at en del forældre har taget denne mulighed til sig og investerer tid og ressourcer i at finde den rigtige institution til deres børn. Det er i tråd med internationale tendenser, hvor forskning imidlertid peger på, at det frie skolevalg reelt forstærker sociale skillelinjer i samfundet.
I dansk sammenhæng har både børnehave og skole været tænkt klasseoverskridende. Det er også ræsonnementet bag politiske tiltag, der tilsidesætter forældrevalg og tildeler børn pladser i andre sociale miljøer. Udkommet af disse - for nogle frie, for andre begrænsede - valg er imidlertid ikke undersøgt, hverken ift. forældresamarbejde eller børnenes sociale præferencer.
Dette forskningsprojekt satte fokus på sammenhængen mellem børnehaveophold og social baggrund. Gennem feltobservationer og interviews undersøgte projektet dels baggrunden for forældres valg af børnehave og skole, dels børnenes legerelationer i lyset af deres socioøkonomiske baggrunde. Mere overordnet var hensigten at bidrage til at belyse, hvilken rolle børnehaven spillede i forhold til at understøtte eller overkomme sociale skillelinjer i samfundet.
Forskere i projektet: Eva Gulløv
Projektperiode: 01/02/2022 → 31/12/2024
Dette forskningsprojekt var et delprojekt under temaet Børns og forældres positioneringer og prioriteringer i hverdagen, ferien og i valg af institution.
Du kan også læse en artikel om projektet, der uddyber dets relevans, vidensbidrag og metoder!
-
Projektet arbejdede ud fra spørgsmålet:
Hvilke kropslige og emotionelle kønnede subjektiverings-muligheder stilles til rådighed af den organisatoriske, fysiske og pædagogiske rammesætning af børn og voksne i daginstitutionslivet?Gennem etnografiske observationsstudier og deltagerbaserede forskningsværksteder undersøgte projektet sammenhænge mellem henholdsvis daginstitutionens fysiske rammer, pædagogernes arbejde med at skabe daginstitutionens kropslige/materielle og emotionelle rammer samt børn og voksnes kønnede tilblivelser.
Projektets design var således interaktivt og involverede daginstitutionspersonalet i kollektive refleksioner og diskussioner om køn, krop og emotionalitet i daginstitutionshverdagen. Målet med forskningen var at kvalificere institutioners og pædagogers - og senere hen pædagoguddannelsers - arbejde med køn i daginstitutionslivet ud fra et vidensgrundlag, der involverede børn og voksnes kropslighed og emotionalitet i forståelsen heraf. Denne ambition krævede, at projektet arbejdede med at formidle kønnet tilblivelse i en evokativ form, og derfor indgår formidling, udveksling og anvendelse af evokative analyser som et særligt element i forskningsprojektet.
Forskere i projektet: Jo Krøjer
Projektperiode: 01/01/2021 → 31/12/2022
Dette forskningsprojekt var et delprojekt under temaet Det sanselige daginstitutionsliv.
-
Der mangler i høj grad indsigt i, hvordan samfundets integrationstiltag opleves af dem, de er rettet imod. Med udgangspunkt i børnenes perspektiv undersøgte forskerne, hvordan mødet med den danske daginstitution opleves af migrantbørn og deres forældre. Gennem feltarbejde i daginstitutioner udforskedes børn og forældres oplevelser samt det pædagogiske personales tilskyndelser til integration.
Forskere i projektet: Jan Kampmann & Eva Gulløv
Projektperiode: 01/01/2019 → 31/12/2020
-
Siden midten af 1990’erne er der opstået en ny global diskurs om læring, hvor lyst og motivation udgør centrale principper. Denne diskurs er også til stede i læringsforståelser i den nye styrkede læreplan. Antropolog Dil Bach har tidligere undersøgt, hvordan lyst og læring blev forstået og praktiseret hos velhavende familier i Nordsjælland. I dette projekt vendte hun blikket mod de mindre privilegerede familier i Vestsjælland for at se, hvordan læring og lyst her bliver praktiseret i daginstitutionen og hos familien.
Forskere i projektet: Dil Bach
Projektperiode: 01/01/2019 → 31/12/2020
Trivsel i daginstitutioner
-
Projektet undersøgte børns trivsel ud fra et blik på både børnene og de voksne (pædagoger og medhjælpere). Tidligere forskning i børns trivsel har en tendens til at udlade omgivelsernes betydning og relationen til de professionelle, hvorfor denne ph.d. anlagde et arbejdslivsperspektiv. Børns trivsel ses altså herfor som noget der også hænger sammen med voksnes trivsel på arbejdspladsen (daginstitutionen).
Det Centrale spørgsmål, som undersøges lyder:
På hvilke måder folder børn og voksnes trivsel sig ud hverdagslivet i daginstitutionen, og hvilke potentialer og barrierer kan der identificeres i det pædagogiske arbejde med trivsel?
Under spørgsmål:
Hvilke trivselserfaringer får børn og voksne i daginstitutionen?
På hvilke måder får det pædagogiske personales trivsel, deres indbyrdes handlinger, tænkning og tale betydning for børnenes trivsel i daginstitutionen og på hvilke måder får børns trivsel betydning for personalets trivsel?
Projektet var participatorisk og stærkt inspireret af aktionsforskning, da det sigter mod at inddrage pædagogstuderende, pædagoger og børn i forskningsprocessen. Det empiriske materiale bestod af snap-logs fra pædagogstuderende i praktik, feltarbejde i to daginstitutioner samt fremtidsværksteder med personale og børn.
Forskere i projektet: Unni Lind
Projektperiode: 01/05/2016 → 01/05/2019