Lyt med
Forskere fra Center for Daginstitutionsforskning deler deres nyeste indsigter.
Afsnittene har hver en varighed på ca. 30 minutter.
Lyt direkte her på siden ved at klikke på ‘Læs mere’ og bruge afspilleren. Alternativt kan du lytte med via Spotifty.

#HVORERDERENVOKSEN m. Tomas Ellegaard
Forældrebevægelsen #HvorErDerEnVoksen tog fart i 2019 og formåede at presse en lov om minimumsnormeringer i danske daginstitutioner igennem. Tomas Ellegaard, lektor ved RUC, fortæller i dette afsnit om #HvorErDerEnVoksen som social og politisk bevægelse. Hvad var deres motivation, idealer, krav og selvforståelse? Og hvordan lykkedes det at sikre det politiske løfte om minimumsnormeringer?

MELLEM SPECIAL- & ALMENPÆDAGOGIK m. Bjørg Kjær
Inklusionsdagsordenen har flyttet børn med autisme fra specialtilbud til almene daginstitutioner. Hvad betyder dette møde mellem special- og almenpædagogik for det pædagogiske arbejde med små børn med autisme? Og hvad vil det sige at arbejde med et dobbeltblik i den forbindelse? Det fortæller lektor ved DPU, Bjørg Kjær, om i dette afsnit.

FRA SANG TIL RUM m. Thomas Gitz-Johansen
Hvordan kan man bruge sang og musik til at skabe gruppebaseret omsorg ved at “holde rum”? Hvordan opleves det for børn at træde ind i sådanne rum, og hvad betyder pædagogernes nærvær i den forbindelse? Det er bl.a. hvad lektor i pædagogik og uddannelsesstudier, Thomas Gitz-Johansen, fortæller om i dette afsnit.

DET GODE STED m. Kim Rasmussen
Hvordan ved vi, om børn har det godt i børnehaven? Og hvad betyder det egentlig at have det godt set fra børns egne perspektiver? Kim Rasmussen, lektor i barndomsforskning ved RUC, fortæller om steder til børn, børns egne steder, trivsel som en cirkulær bevægelse - og hvordan det at ytre sig, om hvor man har det godt, handler om demokrati helt ned i børnehøjde.

KØN I KLEMME m. Jo Krøjer
Hvordan kommer køn til udtryk i daginstitutionshverdagen, og hvad kan man som pædagog aktivt gøre for at skabe et mere kønsmangfoldigt miljø i daginstitutionen? Lektor i køns- og arbejdslivsstudier, Jo Krøjer, giver i denne episode indblik i, hvordan køn fortsat spiller en rolle i pædagogisk praksis.

FRA LEGEPLADS TIL LÆRDOM m. Annegrethe Ahrenkiel
Hvordan arbejder pædagoger i daginstitutioner med at støtte og fremme børns sprogudvikling, og hvad kendetegner et godt sprogmiljø? Annegrethe Ahrenkiel, lektor i pædagogik, deler sin indsigt og erfaring fra sine mange år i feltet.

EN BARNDOM I KRISE? m. Jan Kampmann
Er der sammenhæng mellem børn og unges mistrivsel og den øgede styring af børns hverdagsliv i daginstitutionerne? Barndomsforsker og professor Jan Kampmann deler indsigter fra sit igangværende forskningsprojekt ’Barndommens institutionalisering og intensivering i velfærdsstaten’, som han udfører i samarbejde med lektor Kim Rasmussen.

KUNST & ÆSTETIK I BØRNEHØJDE m. Thomas Gitz-Johansen
Hvilken rolle spiller kulturoplevelser som sang, dans og eventyr i børns følelsesmæssige udvikling? Har vi brug for mere af det i vores daginstitutioner og på pædagoguddannelsen? Svaret er ja, hvis man spørger lektor i pædagogik Thomas Gitz-Johansen, som har forsket i børns kulturoplevelser og emotionelle udvikling i mange år.